Company Announcements

SKAKO Vibration vinder største ordre nogensinde på mere end DKK 150 mio. vedr. rensningsudstyr til fosfatmine anlæg i Morokko.

Source: GlobeNewswire
SKAKO Vibration vinder største ordre nogensinde på mere end DKK 150 mio. vedr. rensningsudstyr til fosfatmine anlæg i Morokko.

SKAKO Vibration er blevet valgt af ingeniørsvirksomheden JESA til at levere fire linjer med rensningsudstyr til to fosfatmine anlæg i Marokko, ejet af Office Cherifien des Phosphates (OCP), der er en af verdens største producenter af fosfat.

Den samlede ordre har en rekordstor værdi på mere end DKK 150 mio. Ordren omfatter fire store tromlevaskere og fire store vibrationsriste til afvanding med digitalt kontrolsystem med henblik på at opløse fosfat, der transporteres med rørledning fra minen til afskibningshavnen.

Fortsat stærkt samarbejde med OCP
” Jeg er glad og stolt over, at OCP og JESA endnu en gang har vist os tillid og valgt os til at levere de fire linjer med rensningsudstyr. I de senere år har vi høstet frugterne af vores udvikling af nye supplerende digitale kontrolsystemer. Sammen med vores udstyrs velkendte pålidelighed og robushed samt høje kapacitet er dette årsagen til vores succes med løsninger til mineindustrien. Vi forventer at levere projektet over de kommende to år, med en begrænset indvirkning på 2024. Guidance for 2024 er derfor uændret” siger bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen

Underskrift af kontrakterne
Når forskellige formaliteter i det marokkanske udbudssystem er overholdt forventes kontrakterne med OCP underskrevet i slutningen af august/begyndelsen af september 2024.

SKAKO Vibration
Siden SKAKO frasolgte SKAKO Concrete ved slutningen af 2023 består SKAKO Gruppens aktiviteter nu af SKAKO Vibration. SKAKO Vibration udvikler, designer, producerer og sælger high-end vibrationsudstyr indenfor feeding, conveying og screening, som benyttes indenfor det fulde spektrum af materialehåndtering og processering. Hovedfokus er på anlægssalg med et solidt eftersalgs- og servicepotentiale. Produktionsfacilliteterne er placeret i Faaborg, Danmark, Strassburg i Frankrig og San Sebastian i Spanien. Produkterne er baseret på egenudviklet teknologi og applikations knowhow.

Det globale marked adresseres gennem en nichestrategi med et sektordrevet fokus. Hovedmarkederne er EU, Nordafrika og USA med et særligt fokus på recycling, automobil-, mine-, og fosfatmineindustrien i Marokko, hvor vi er særligt stærke og forfølger en målsætning om at blive markedsledende.

Med venlig hilsen
SKAKO A/S
Jens Wittrup Willumsen, bestyrelsesformand
Mobil: +4523475640