Coloplast A/S - Årsrapport 2023/24 & Vederlagsrapport 2023/24
Source: GlobeNewswireColoplast A/S - Årsrapport 2023/24 & Vederlagsrapport 2023/24
Organisk vækst på 8% og en overskudsgrad1 på 27% for regnskabsåret 2023/24. Den rapporterede omsætning målt i danske kroner steg 10% til 27.030 mio. kr.
- Den organiske vækst pr. forretningsområde var 7% i Stomi, 8% i Kontinens, 11% i Stemme og Respiratorisk Pleje, 10% i Avanceret Sårpleje (8% i Avancerede Sårbandager) og 5% i Urologi. Kerecis bidrog med 4 procentpoint til den rapporterede vækst med en underliggende vækst på ca. 35%, på niveau med forventningerne.
- Driftsresultatet (EBIT)1 udgjorde 7.286 mio. kr., svarende til en stigning på 6% mod sidste år. Overskudsgraden1,2 var 27% mod 28% sidste år, primært grundet udvanding fra Kerecis på ca. 100 basispoint, som forventet, og negativ valutaeffekt.
- Afkastet af den investerede kapital efter skat før særlige poster var 15% mod 17% sidste år, negativt påvirket af opkøbet af Kerecis. Den udvandede indtjening pr. aktie (EPS)1 faldt 1% til 22,34 kr., påvirket af kapitalforhøjelsen i august 2023.
- De frie pengestrømme var positive med 1,4 mia. kr. og omfatter effekten af den ekstraordinære skattebetaling i 2. kvartal i forbindelse med overdragelsen af Atos Medicals immaterielle rettigheder. Justeret for skattebetalingen var de frie pengestrømme positive med 3,9 mia. kr.
- Bestyrelsen anbefaler, at der udbetales et yderligere udbytte på 17,00 kr. pr. aktie, hvormed den samlede udbyttebetaling for året vil være 22,00 kr. pr. aktie mod 21,00 kr. pr. aktie sidste år.
Bæredygtighedshøjdepunkter
- Genanvendelsen af produktionsaffald steg til 77% i regnskabsåret 2023/24, hvilket er højere end 2025-ambitionen på 75%, drevet af Coloplasts partnerskab med en genanvendelsesvirksomhed i Ungarn og fremgang i genanvendelsesindsatsen på fabrikkerne i Costa Rica.
- Scope 1- og 2-emissioner faldt 27% i regnskabsåret 2023/24 sammenholdt med basisåret 2018/19, drevet af forbedret energieffektivitet, fortsat udfasning af naturgas og fortsat udskiftning af Coloplasts flåde af firmabiler til elbiler.
- Positiv udvikling i frekvensen af arbejdsulykker, der faldt til 2,1 ppm i regnskabsåret 2023/24 sammenholdt med 2,6 ppm i regnskabsåret 2022/23. 2025-ambitionen om at nå 2,0 ppm er uændret.
Finansielle forventninger for 2024/25 - organisk vækst på 8-9% og en overskudsgrad før særlige poster på ca. 28%.
- Den organiske omsætningsvækst antager fortsat solidt momentum og et bidrag på ca. 1 procentpoint fra Kerecis. Den rapporterede vækst i danske kroner forventes at være 8-9% med en neutral påvirkning fra valutaer.
- Den rapporterede overskudsgrad (EBIT-margin)3 antager fordel af lavere inflationspres på inputomkostninger, initiativer til at forbedre profitabiliteten i Avanceret Sårpleje (eksklusiv Kerecis), en udvanding på ca. 100 basispoint fra Kerecis og en neutral effekt fra valutaer.
- Anlægsinvesteringer forventes at udgøre ca. 1,4 mia. kr. Den effektive skattesats forventes at blive ca. 22%.
1. Før indtægter fra særlige poster på 34 mio. kr. i regnskabsåret 2023/24. 2. Før omkostninger fra særlige poster på 74 mio. kr. i regnskabsåret 2022/23. 3. For regnskabsåret 2024/25 forventes særlige poster at udgøre en omkostning på ca. 130 mio. kr.
Se Årsrapporten 2023/24 og Vederlagsrapporten 2023/24 i nedenstående links.
For yderligere information, kontakt venligst
Investorer og analytikere
Anders Lonning-Skovgaard
Executive Vice President, CFO
Tlf. 4911 1111
Aleksandra Dimovska
Vice President, Investor Relations
Tlf. 4911 1800 / 4911 2458
E-mail: dkadim@coloplast.com
Kristine Husted Munk
Senior Manager, Investor Relations
Tlf. 4911 1800 / 4911 3266
E-mail: dkkhu@coloplast.com
Presse og medier
Peter Mønster
Sr. Media Relations Manager
Tlf. 4911 2623
Email: dkpete@coloplast.com
Adresse
Coloplast A/S
Holtedam 1
3050 Humlebæk
Danmark
CVR Nr. 69749917
Hjemmeside
www.coloplast.com
Denne selskabsmeddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den engelske version gældende.
Coloplast blev grundlagt på passion, ambition og engagement. Vi opstod på grundlag af en sygeplejerskes ønske om at hjælpe sin søster og en ingeniørs faglige evner. Vi er drevet af empati, og vores mission er at gøre livet lettere for mennesker med behov inden for intim sundhedspleje. Gennem årtier har vi hjulpet millioner af mennesker til at leve et mere uafhængigt liv, og vi vil fortsætte dette arbejde gennem udvikling af innovative produkter og tjenester. På globalt plan omfatter vores forretningsområder Stomi, Kontinens, Avanceret Sårpleje, Urologi samt Stemme og Respiratorisk pleje.
Coloplast-logoet er et registreret varemærke tilhørende Coloplast A/S. © 2024-11.
Alle rettigheder forbeholdes Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark.
Vedhæftede filer