Company Announcements

Opdatering af helårsforventninger for 2024

Source: GlobeNewswire
Opdatering af helårsforventninger for 2024

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S        
GlobeNewswire

                                Faaborg, den 8. november 2024
                                                                                       Selskabsmeddelelse nr. 10/2024
                

Opdatering af helårsforventninger for 2024

Aktiviteten i den europæiske automobilindustri og bygge/anlægsindustri var meget lav i 3. kvartal og forventes fortsat at være lav i 4. kvartal. Derfor havde SKAKO i 3. kvartal et stort fokus på at vinde og forberede gennemførelsen af den store ordre på 150 mio.kr. til OCP i Marokko, jf. OMX 8/2024, der vil sikre meget stærk vækst og indtjening i 2025 og 2026 i forhold til 2024. Tilsammen bidrog dette til et midlertidigt fald i omsætning og indtjening i 3. kvartal drevet af kundesegmentet Minerals, mens det vigtige kundesegment Recycling fortsatte den solide vækst.

Som følge af denne udvikling opdateres helårsforventningerne til 2024:

  • Omsætningsudvikling forventes i intervallet -2% til 1% (tidligere 2-5%)
  • Resultat af primære drift (EBIT) før special items forventes fortsat at blive 24-28 mio.kr., dog i den nedre del af intervallet

Foreløbige regnskabstal for 3. kvartal 2024

 3. kvt.
2024
3. kvt.
2023
Udvikling1.-3. kvt.
2024
1.-3. kvt.
2023
Udvikling
Nettoomsætning53.59158.010-7,6%176.932181.523-2,5%
Bruttofortjeneste16.32817.981-9,2%51.26753.861-4,8%
Resultat af primær drift (EBIT) før special items3.8886.492-40,1%14.03217.047-17,7%
       
Ordrebeholdning212.68072.107195,0%212.68072.107195,0%

”Vi er meget tilfredse med, at vi er lykkedes med at fastholde vores forventninger til EBIT for 2024 til trods for en langsommere omsætningsudvikling end oprindelig forventet. På grund af udfordringerne i kundesegmenterne Fasteners og Minerals, som er afhængige at den europæiske automobilindustri og bygge/anlægsindustri, er fokus øget på at forberede leverancen af den store Marokkanske ordre på 150 mio. kr. Dette forventes at sikre resultatet i 2024 og en stærk omsætnings- og indtjeningsvækst i 2025 og 2026”, udtaler bestyrelsesformand, Jens Wittrup Willumsen.

Forventningen er baseret på, at der ikke indtræffer begivenheder med væsentlig negativ betydning for den globale økonomi og SKAKO´s markeder i 4. kvartal.

SKAKO forventer at offentliggøre kvartalsrapport for 3. kvartal 2024 den 13. november 2024.

Med venlig hilsen
SKAKO A/S

Jens Wittrup Willumsen
Bestyrelsesformand: 23 47 56 40